1993

 

Eduardo Galeano (f. 1940, Uruguay)

Ildens erindring (Memoria del fuego), 1-3.

 

Eduardo Galeano er en af Latinamerikas "farligste" forfattere – han har nemlig givet de navnløse stemme i form af trilogien Ildens erindring, hvori han har skrevet kontinentets historie på en helt ny måde: Gennem en kæde af beretninger om nogle af de kendte og ukendte personer, der har været med til at forme Latinamerika fra

tidligste tid til i dag. Det er utallige, enkle og korte historier og små føljetoner om krig, kærlighed, grådighed, skuffelser, drømme og håb, som giver kontinentet og dets modsætninger kød og blod.

Galeano overskrider grænsen mellem videnskab og litteratur ved at flette de enkelte menneskers historier sammen til et kompliceret og levende mønster af skæbner, der tilsammen udgør Latinamerikas historie – et mesterværk i form af historie og historier i begge ords bedste forstand. Bogen blev til efter flere års grundig efterforskning, som han brugte en væsentlig del af sit eksil i Spanien på at gennemføre.

Trilogien består af Oprindelserne, Ansigterne og maskerne og Vindens århundrede .

Prisen tildeles Galeano især for dette hans hovedværk.

 

Ildens erindring (Memoria del fuego), 1-3. Klim.

1. Oprindelserne (Los nacimentos/origenes). Oversat af Thure Hastrup. 1982, 1992. 304 s.

2. Ansigterne og maskerne (Las caras y las máscaras). Oversat af Thure Hastrup. 1985, 1992. 288 s.

3. Vindens århundrede (El siglo del viento). Oversat af Peer Sibast. 1990, 1992. 336 s.

 

Galeano er blevet en af Latinamerikas mest elskede og hadede forfattere - elsket af hundredtusinder af læsere, hadet af magthaverne der har forfulgt ham og tvunget ham i eksil flere gange - fordi han er engageret og udogmatisk, søgende og kæmpende.

Scenen for hans bøger, der er udgivet i over 20 lande, er altid Latinamerika.

At skrive er livsnødvendigt for Galeano, som også er en anerkendt journalist. Det er det "for at narre døden og kvæle de spøgelser der forfølger én" og for at "genvinde ordet der så ofte er blevet brugt og misbrugt for at hindre eller forråde formidlingen"... som han udtrykte det i sit klassiske essay fra 1976 "Til forsvar for ordet", efter at militærstyret i Argentina havde tvunget ham ud af landet.

Galeano har modtaget flere litterære priser, bl.a. den fornemme cubanske pris Casa de las Americas, der hvert år gives til en række nye latinamerikanske værker inden for forskellige genrer. I 1975 fik han prisen for "Sangen om os" og i 1978 for "Dage og nætter med kærlighed og krig".

Eduardo Galeano er født i 1940 i Montevideo, Uruguays hovedstad. Hans fulde navn er Eduardo Hughes Galeano. Som 14-årig begyndte han at arbejde på en avis. Han tegnede karikaturer under signaturen Gius (hans første efternavn skrevet på spansk ifølge udtalen). Efter nogen tid begyndte han at skrive under navnet Galeano. Siden da har han droppet Hughes.

Han har prøvet lidt af hvert. Bud, tegner, arbejdsmand på en fabrik for insektmidler, opkræver, maskinskriver, bankkasserer, layouter, journalist, redaktør og forfatter. I mange år var han en central medarbejder på et af Latinamerikas mest respekterede blade, det uafhængigt venstreorienterede Marcha i Montevideo, indtil det blev forbudt af militæret efter kuppet i juni 1973. Han flyttede til Buenos Aires, hvor han grundlagde og ledede, hvad der skulle blive Latinamerikas største kulturblad: Crisis. Det talte kontinentets bedste penne og bragte ikke blot kulturstof i snæver forstand, men også dybdeborende reportager om politiske og økonomiske forhold. Da militæret tog magten i Argentina i marts 1976, blev bladet lukket, og Galeano måtte atter rejse i eksil, denne gang til Spanien, hvor han boede indtil 1984, da han igen kunne vende tilbage til Uruguay.

Galeano har gennemrejst Latinamerika som journalist - og rapporteret fra de fjerneste hjørner af kontinentet, som han kender som få. Hans rejser inspirerede ham til hans første kendte bog, der blev en international bestseller, Latinamerikas åreladning (oversat af Inger Lohmann, 1977), en grundig gennemgang af hvordan den latinamerikanske udvikling er blevet til. Derefter fulgte en række romaner og fortællinger med udgangspunkt i hans egne oplevelser, om menneskene og deres vilkår i de skæve latinamerikanske samfund, om mennesket over for nødvendigheden af at gøre noget. Det var bl.a. Dage og nætter med kærlighed og krig (oversat af Thure Hastrup, 1982) og Omfavnelsernes bog fra 1991 (El libro de los abrazos. Oversat af Peer Sibast, 1993). Novellesamlingen Vagamundo (1973) og romanen La cancion de nosotros er ikke oversat til dansk, men sidstnævnte foreligger på norsk: Songen om oss (1979) og på svensk: Sången vi sjunger (1978).

Endvidere findes på dansk:

Fra Chile til Guatemala. Oversat af Inger Lohmann. Hjulet, 1983. – En foto- og reportagebog.

Fodbold i sol og skygge. Klim, 1996. 271 s.

Ord der vandrer. Klim, 2000. 324 s.

Med fødderne opad. Klim, 2002. 343 s. 

 

1994

 

Bao Ninh (Vietnam)

Krigens sorg (Thân phân cùa tinh yêu)

 

Denne roman er omsider en nordvietnamesisk veterans beretning fra Vietnam-krigen. Men først og fremmest er bogen en af litteraturens store krigs/antikrigs-romaner, som giver et ganske andet billede af krigen end det officielle heroiske: 17 år gammel forlader Kien sin kæreste og melder sig til hæren. Ved krigens afslutning er han en af de få overlevende i sin bataljon. Ligesom sine modstandere har han mødt den meningsløse massedød i junglen, og ideologien har tabt al mening i mødet med menneskers afstumpethed.

Ovs (fra engelsk): Kirsten Vagn Jensen. Lindhardt & Ringhof, 1994. 230 s. ISBN 87-595-0411-0.

Pbk. 1995. ISBN 87-595-0565-6.

 

1995

 

Abdul­razak Gurnah (Zanzibar/Tanzania),

Paradis (Paradise)

 

Romanen med den ironiske titel udspilles i Østafrika i begyndelsen af det 20. århundrede. Hovedpersonen er en dreng der som 12-årig overdrages en købmand for at betale faderens gæld med sin arbejdskraft. Han kommer med på købmandens handelsekspeditioner ind i Afrikas indre, hvor han oplever menneskers overlevelseskamp – såvel indbyrdes, bl.a. i form af slavehandel og europæernes strid om herredømmet – som i konfrontationen med naturkræfter og vilde dyr. Det er en dyster roman om handel og ufrihed, men også en poetisk klar fortælling, hvori Afrika er føleligt nærværende fra først til sidst.

Gurnah stammer fra øen Zanzibar (nu en del af Tanzania), og dette er hans fjerde roman. Han blev indstillet til Bookerprisen for den, Englands fornemste litteraturpris.

Ovs: Finn Holten Hansen. Samleren, 1995. 241 s. ISBN 87-568-1279-5. 

 

1996

 

Rohinton Mistry (Indien),

En hårfin balance (A Fine Balance)

 

Roman om fire menneskers skæbner flettet sammen i et spraglet kludetæppe. Tilsammen bliver kludetæppet en skildring af deres liv og af et mørkt kapitel i Indiens historie.

Ovs: Alis Friis Caspersen. Cicero, 1997. 590 s. ISBN 87-7714-234-9.

Pbk. 1999. ISBN 87-7714-300-0.

 

 

1998

Amin Maalouf (Libanon)

Korstogene som araberne ser dem ­(Les croisades vues par les arabes)

 

Baseret på vidnesbyrd fra samtidige arabiske historikere og krønikeskrivere fortælles historien om korstogene, som de blev oplevet og genfortalt af araberne

Ovs: Hanne Kizach Bertelsen. Gyldendal, 1997. 268 s. ISBN 87-00-30232-5.

 

Det første århundrede efter Beatrice (Le premier siècle après Beatrice)

En grum fremtidsvision om det 21. århundrede, hvor man har fundet et lægemiddel, der kan forudbestemme et barns køn, og dermed skabt et samfund med en fatal overvægt af mænd.

Ovs: Ole Eistrup. Klim, 1998. 187 s. ISBN 87-7724-655-1.

 

Amin Maalouf fik ikke blot prisen for disse to dengang nyudkomne bøger, men for hele sit alsidige forfatterskab. Han har ikke mindst bidraget til at oplyse et mørkt felt i den almindelige europæers bevidsthed ved at gøre den arabisk-islamiske verden tilgængelig for os; og det i en tid hvor modsætningerne mellem den og den vestlige verden igen skærpes på farlig vis.

  Maalouf bygger broer: Han omfatter tiden fra 1100-tallet til i dag. Han spænder stilistisk fra den blomstrende arabiske, poetiske stil til den mest disciplinerede franske prosa. Og han går ubesværet fra den eventyrlige, episke roman til en romanform hvori en idé udvikles i et næsten abstrakt rum.

  Maalouf bygger også broer ved at vise os den skjulte side af vores velkendte europæiske historie: Vi lærte om korstogene, men ikke om hvordan araberne oplevede dem. Det kan vi nu, takket være Maaloufs Korstogene som araberne så dem , der i en dramatiseret form gør dokumenter levende, som ellers kun eksperter har adgang til.

  I Maaloufs nyeste roman på dansk, Det første århundrede efter Beatrice , udfoldes et frem­tids­scenarium i forlængelse af nutidens Fæst­ning Europa og kløft mellem Nord og Syd. Pga. mands­chauvinismen, som den har udviklet sig i store dele af den tredje verden, og kravet om fødsels­begrænsning får skrupelløs vestlig teknologi succes med en "substans" der kan få mænd til kun at avle drengebørn. Fortælleren, en lidt verdensfjern insektforsker, passer deres datter Beatrice, mens hans kone som journalist efter­forsker hvordan den elementære balance mellem kvindeligt og mand­ligt er blevet forrykket. Til sidst bliver også de ramt af den tilstand af had, kulturelt sammenbrud og oprør i de fattige lande, som udviklingen fører med sig i det 21. årh., og de trækker sig tilbage fra verden. På et sted i Alperne, som han sammenligner med Ararat-bjerget, hvor Noah landede med arken, skriver han sin krønike, en fortælling med vide perspektiver vedr. balancen mellem Syd og Nord.

  Af Maalouf er tidligere udgivet romanerne Afrikas løve (1989) og Samarkand (1990), hvoraf den første fortæller om en afrikaners eventyrlige oplevelser i 1400-tallet og derigennem om forholdet mellem islam og kristendom, og den anden om Omar Khajjam, Persiens største digter, der dyrkede kærlig­heden, livsglæden og poesien, men måtte leve på flugt fra magthaverne.

 

 

1999

 

Edwidge Danticat (Haiti) (1969-)

Livet er en underlig gave (The farming of bones)

 

Undertrykte og nedværdigede må haitianere i Den Dominikanske Republik underkaste sig en grusom nedslagtning. Forældreløse Amabelle overlever og fortæller om rædslerne og om hvordan man alligevel kan få en slags liv.

Det er e n gribende og stadig aktuel beretning om mennesker der er ofre for de etniske udrensninger i Den Dominikanske Republik i 1937, fortalt med en dramatisk kraft der uden sentimentalitet og reflektion lader Historien rulle hen over læseren.

Ovs: Helga Poder. Fremad, 1999. 270 s. ISBN 87-557-2185-0.

 

Af Danticat er tidligere udgivet romanen Jeg kommer fra et sted (1995) og novellesamlingen Krik? Krak! (Fremad). 

 

2000

 

Mia Couto (Mozambique),

Søvngængerland (Terra Sonâmbula. 1992)

 

Ved at følge nogle mennesker, hvis spor krydser hinanden i fortid og nutid, fortæller Mia Couto i denne sin første roman om holdninger og stemninger i Mozambique siden selvstændigheden, ikke mindst præget af borgerkrigen, og gør det på en utrolig "afrikansk" måde: Han fletter det flyvske sammen med det nærværende, bryder kronologier og vandrer ubesværet mellem virkelighed og drøm, afdøde og levende optræder imellem hinanden, og det poetiske udtryk har samme værdi som den enkle dialog.

Ovs: Ole Eistrup. Hjulet, 2000. 246 s. ISBN 87-89214-44-7.

 

 

2002

 

Ariel Dorfman (Chile) (1943-)

Kurs Syd mod Nord (Heading south, looking north. 1998)

 

"Jeg skulle slet ikke være her, så jeg kan fortælle denne historie. Så enkelt er det: Der er en dag i min fortid, en dag for mange år siden i Santiago de Chile, da jeg skulle være død og ikke døde." Sådan indleder Dorfman denne selvbiografiske beretning om eksil. En livsrejse fuld af splittelser og skift – og en historie om at leve et liv mellem to kulturer, med to sprog, to identiteter.

Det er en gribende beretning om et liv med modsætninger, i vandring eller på flugt mellem forskellige rødder og identiteter, blændende og vedkommende fortalt af den chilenske forfatter og dramatiker: Dorfman har rod i Latinamerika og spansk, og i USA og engelsk. Han skulle være død den 11. September 1973 under det blodige militærkup i Chile, men overlevede ved et mirakel. Det bragte ham på flugt til Europa og til det USA han var vokset op i, og som han elskede – og hadede på grund af dets undertrykkelsespolitik.

Ovs: Rigmor Kappel Schmidt. Tiderne Skifter, 2001. 320 s. ISBN 87-7445-902-3.

 

 

2003

 

Atiq Rahimi (Afghanistan)

Aske og jord (Terre et cendres)

 

Romanen fastholder en fattig bondes menneskelighed og trang i et krigshærget landskab til at beskytte sine nærmeste, efter at de næsten har mistet alt andet end netop deres menneskelighed, deres evne til at føle smerte. Rahimi væver en fortælling af drømme, minder og myter med stor intensitet og skønhed. Kontrasten mellem dette nøgne landskab og dette suveræne menneske er gribende og uforglemmeligt. Så lille en bog, så stort et værk.

Ovs: Maiken Maigaard. Tiderne Skifter, 2002. 84 s. ISBN 87-7445-988-0.


2004

 

Galsan Tschinag (Tuva/Mongoliet)

Den blå himmel (Der blaue Himmel)

 

Fortælleren er hyrdedreng hos en tuvinsk nomadestamme i Mongoliet. Hans verden falder stykvist fra hinanden, da hans søskende sendes på kostskole, hvorefter først hans bedstemor og senere hans elskede hund dør.

Det er en på én gang stilfærdig og dramatisk skildring af en drengs opvækst i en tuvinsk nomadefamilie i Mongoliet, en tilværelse hvor drømmene, dyrene og naturen er indlejret i både hverdags- og følelseslivet. Især drengens uforbeholdne hengivenhed for Bedstemor og hans venskab med familiens hund stråler ud af bogens sider med stor poetisk kraft og enkelhed, og bogens underfundige tone gør den nænsomme beskrivelse af en levevis i pagt med naturen og århundredgamle traditioner sanset, nærværende og bevægende.

Ovs: Karsten Sand Iversen. Efterord ved Steen Klitgård Povlsen. Baltzer, 2003. 175 s. ISBN: 87-90524-22-5.

 

 

2006

 

Marjane Satrapi (Iran)

Persepolis, min iranske barndom (Persepolis)

 

Som barn af intellektuelle forældre i Iran oplever den 10-årige Marjane på nærmeste hold den såkaldte "islamiske revolution", hvorunder præstestyret afløser shahens regime.

Det er en enestående beretning om et middelklasse­barns opvækst i først et shah-styret verdsligt diktatur og derefter et shia-muslimsk præstediktatur, skildret i form af en sort-hvid tegneserie med tegninger af på én gang naivistisk og høj ikonografisk billedføring og fortalt med både humor og nerve. En væsentlig side er bogens skildring af børns evne til at bevare sig selv intakte trods voksnes markante indoktrine­ringsforsøg. Et fænomen der kendetegner under­trykte samfund, og som her får endnu en håbgivende udformning.

Ovs: Julie Paludan-Müller. Carlsen, 2005. 159 s., ill. Ib. ISBN 87-626-7623-7.

 

Beretningen fortsættes i Persepolis - Teheran tur-retur.

 

 

2007

 

Assia Djebar (Algeriet)

Shahrazads søster ­(Ombre sultane)

 

Fortælling om to nordafrikanske kvinders skæbne, der uundgåeligt hænger sammen: veluddannede Isma køber sin mand en ny hustru, den fattige og traditionsbundne Hajila. Isma tror, hun slipper ud af ægteskabet, men skæbnen vil det anderledes.

  Det er en betagende skildring af to kvinders kamp for frigørelse og ret til et eget liv i et altoverskyggende muslimsk mandssamfund: Uden at stigmatisere hverken den frigjorte eller den kulturaccepterende, slørbærende kvinde lader Djebar på solidarisk vis de   to kvinder   prøve forskellige positioner af; fx eksperimenterer den unge, traditionelt opdragede kvinde med at gå uden slør på gaden.   Djebar lader os forstå at den frigjorte og den slørbærende kvinde er hinandens åndelige søstre, og at det ikke er så enkelt gjort endda at den muslimske kvinde bare skal smide sløret, mens den frigjorte vandrer ud i en problemfri verden. Der er en pris at betale for dem begge to. I en drømmende, sanselig prosa føres vi fra den ene kvinde til den anden, mens det bliver tydeligt at begge kvinders liv er knyttet til den kultur som de kommer fra, og at det er nødvendigt at de rækker ud efter hinanden frem for at blive hinandens fjender. Det er en stærk og væsentlig bog om kønsroller i det moderne Algeriet, fortalt i et musikalsk og lysende klart sprog, fornemt oversat. En fryd at læse – og skræmmende!

Ovs: Nina Gross. Athene, 2006. 196 s. ISBN: 87-11-17104-9.

 

 

2009

 

Chimamanda Ngozi Adichie ( Nigeria)

En halv gul sol ( Half of a yellow sun)

 

Roman om de to tvillingesøstre Olanna og Kainene, der under Biafra-krigen i Nigeria i 1960'erne vender hjem fra universitetsstudier i London, og om det anspændte forhold imellem dem, i hvilket deres respektive partnere også spiller en rolle, samt om deres kamp for at overleve i den turbulente tid med familierelationer og idealer intakte.

Det er en fremragende skildring af en revolution der ikke vandt verdens bevågenhed, før sulten slog til.   Om   Biafra, der blev et nyt ord for sult og hungersnød, et helvede der foregik mens verden så den anden vej. Samtidig, og ikke mindst, om en families trængsler, skildret så det går mellem marv og ben. Det er en beretning der spænder lige fra lys komik til den dybeste gru, men også en gribende fortælling om sammenhold mellem mennesker, når   en verden bryder sammen. En bog man aldrig glemmer, når man har læst den, så smertelig, rystende, opløftende. En fantastisk præstation af denne unge nigerianske forfatter.

Ovs: Susanne Staun. Gyldendal, 2007. 495 s. ISBN 978-87-02-05343-2.

 

 

2010

 

Kamila Shamsie ( Pakistan) (1973-)

Brændte skygger (Burned shadows)

 

En stor episk fortælling, der spænder fra Nagasaki i 1945, over Indiens og Pakistans dyrekøbte selvstændighed til Afghanistans dobbelte tragedie i 1982-83 og 2001-2.

Det er en stærkt vedkommende historie, der – med to kvinders venskab og skæbnefællesskabet mellem deres familier som den røde tråd – kaster nyt lys over gamle og nye konflikter og sætter Asiens historie de sidste 60 år i et nærværende, personligt perspektiv, set fra en asiatisk vinkel. Vidtfavnende i tid, rum og psykologi viser romanen globaliseringens to sider: dels de menneskelige muligheder og følelsesbånd på tværs af kulturer, og dels hvordan verden er blevet til ét sted, hvor alle er medansvarlige, også for de konflikter der vil følge efter.

Ovs: Ellen Strandgaard. Verve, 2009, 2011. 465 s. ISBN 978-87-92359-18-6.

 

2011

Evelio Rosero ( Colombia) (1958-)

Hærene (Los ejércitos)

En grum fortælling om hvordan krigen og dens meningsløse vold ødelægger livet i en lille, afsides by. Her går livet sin faste, rolige gang skildret gennem den gamle, pensionerede skolelærers øjne. Hans øjne følger stort og småt, især den unge, smukke nabo, Geraldina, der hver formiddag soler sig nøgen og nærer hans drømme om et eventyr. Men idyllen brydes, krigen invaderer byen og driver folk på flugt – om det er regeringssoldater, paramilitære eller guerillaen er ligegyldigt, for de udkæmper alle en krig som almindelige mennesker ikke er part i, men ofre for.

En stram, kunstnerisk velskrevet roman om helvede på jord, både livsbekræftende humoristisk og totalt frygtelig og oprivende. En uforglemmelig læseoplevelse.

Ovs: Kirsten A. Nielsen. Sohn, 2010. 170 s. ISBN 978-87-91959-77-6.

Rosero har skrevet mere end ti romaner mm. og har vundet flere andre litterære priser.


 

2012

César Aira (Argentina) (1949-)

Spøgelserne (Los fantasmas)

Romanen bringer de ellers usynlige og glemte indvandrere frem i lyset, her en familie af illegale chilenere der bor i en ufærdig etageejendom de holder opsyn med. De lever næsten afsondret fra det omgivende samfund. Børnene leger på de gelænderløse trapper, og moderen holder styr på familien, mens de allestedsnærværende, mystiske spøgelser udfører deres luftakrobatik. Handlingen foregår i løbet af en nytårsaftensdag og slutter med et chok, der understreges af et spøgelses afsluttende handling.

Med et tæt, knapt sprog, en stilfærdig humor og refleksioner over rum og arkitektur folder Aira et univers med håb, drømme og tragedier ud. Et gribende mesterværk.

Ovs: Rigmor Kappel Schmidt. Tiderne Skifter, 2011. 146 s. ISBN 978-87-7973-403-6.

Airas forfatterskab rummer o. 70 titler, hvoraf denne er den første på dansk.