Lidt om udvalgte forfattere
Forfatterne
Damekupeen (Ladies Coupé fra 2001), Anita Nairs anden roman, er blevet en endnu større succes end den første både blandt kritikere og læsere i foreløbig 15 lande uden for Indien: fra USA til Tyrkiet, fra Polen til Portugal. Den er i 2002 udpeget som en af årets fem bedste i Indien. Romanen handler om kvinders vilkår i et mandsdomineret samfund, fortalt med stor indsigt, solidaritet og humor. Udkommer på dansk i september (Forlaget Hjulet).
Han blev født i en købmandsfamilie i Samut Sakhorn nær Bangkok. Tidligt i livet besluttede Chart sig for at blive fuldtids-forfatter og forlod en lovende karriere som taskeproducent for at hellige sig skrivningen. Det store gennembrud kom i 1981 med Dommen der indledte en ny måde at skrive samfundskritik på i Thailand. Væk var den velmenende revolutionær-romantiske litteratur der havde præget 70’erne. I stedet var Dommen både et psykologisk drama og en kraftfuld social satire af sladders og den offentlige menings betydning for den enkelte. Den blev udnævnt til "Årets Bog" af Thailands Nationale Litteraturråd. Chart Korbjitti har siden med forskellig succes konstant forsøgt at forny sin egen skrivestil. Hans romaner spænder vidt, f.eks. den trykkende naturalistiske stil i hovedværket Dommen, en rapsodisk drukfældig munter saga som De gale hunde, Tid (2000), som læseren overværer gennem en tilskuer idet nogle unge beder fortælleren om hjælp til at opføre et skuespil om ældres følelser, og filmmanuskriptet Forført. Et fællestræk er sproget, der i alle romaner er præcist og uden den udbredte hang til poetisk vidtløftighed man ellers finder i de fleste thailanske værker. En anden rød tråd er at historierne som regel drejer sig om taberne i det sociale spil. Selvom Charts historier er rodfæstet i Thailands kulturelle og sociale forhold, er hans emner universelle. Chart Korbjittis litterære produktion omfatter romanerne Blind vej (1980), Dommen (1981), En ordinær historie (1983), En rådden hund flyder forbi (1987), De gale hunde (1988), Tid (1993), En rapport til Statsministeriet (1996) og Forført (2000), samt novellesamlingerne Vejen mod sejr (1979), Den personlige kniv (1984), Pyt med det-byen (1989). Flere af disse er oversat til engelsk, bl.a. Dommen (The Judgement), De gale hunde og Tid (Time).
I de sidste fem år har Thai deltaget i konferencer, festivaler mv i Nordamerika, Australien og Sverige i sin egenskab af skønlitterær forfatter. Af hans mere end 20 bøger findes følgende oversat: Behind the Red Mist (noveller) The Women on the Island (roman, også på fransk), samt Aventures en Inde. Thai har desuden redigeret Love after War: Anthology of Vietnamese Contemporary Short Stories og Legend of the Phoenix and other Stories from Vietnam. Han er tildelt flere litteraturpriser i Vietnam; den seneste (i 2001) afslog han dog at modtage.
Rendras første digtsamling, Ballada orang-orang tertjinta (De elskendes ballader), udkom i 1957, og samme år udnævnte Det Nationale Kulturråd ham til en af landets bedste digtere for 1955-56. Hans anden digtsamling, Empat kumpulan sadjak (Fire samlinger af vers) fra 1961, indeholder en bevægende lyrisk del om hans første giftermål i 1959. Derefter viste Rendra voksende interesse for skuespillet, og 1964-67 studerede han ved American Academy of Dramatic Art i New York. Medvirkende hertil var givetvis at hans bøger var blevet forbudt fordi han ikke ville tilslutte sig LEKRA, præsident Sukarnos organisation for kultur, og dermed regimets retningslinjer for bl.a. forfatterne. Efter Sukarnos fald fik de yngre forfattere en chance for at gøre sig gældende, med den nyligt hjemvendte Rendra som en af de første. Hans efterfølgende fine originale produktioner har haft stor indflydelse på moderne indonesisk teater. Hans skuespil indeholder kritik af korruption, politisk undertrykkelse og miljø-ødelæggelser. I 1971 udkom hans tredje digtsamling, Blues untuk Bonnie (Blues for Bonnie), og i 1972 den fjerde, Sadjak-sadjak sepatu tua (De gamle skos sange). Rendra konverterede til islam i 1971 og afskaffede samtidig sine fornavne (Willibrordus Surendra). I de følgende år stod Rendra for en række spektakulære aktioner og optrædener med forbindelse til hans "Oprørets filosofi", en kritik af den korrumperede modernitet. I 1978 undslap han et attentatforsøg på en offentlig scene, var fængslet i en periode anklaget for undergravende virksomhed og fik forbud imod offentlig optræden, og i de følgende år var han fængslet flere gange og ofte indkaldt til forhør. Først i 1985 optrådte han igen, efter syv år, med en oplæsning af egne digte (for 5000 tilhørere). I 1998 var han rådgiver for en præsidentkandidat; han afviste mange folkelige opfordringer om selv at stille op - "for at kunne tale frit, uden at være motiveret af politisk ideologi". I engelsk oversættelse findes bl.a. det store digt-udvalg Ballads and Blues: Poems (1974) og skuespillet The Struggle of the Naga Tribe (1974). |