ALOA

Center for Litteratur fra Afrika, Asien, Latinamerika og Oceanien

Bakkegårds Allé 9 kld DK-1804 Frederiksberg C Danmark Tel. & Fax: +45 33 31 09 00 E-mail: aloa@get2net.dk

april 2006

                                                                                        "Her får vi ikke forklaret og analyseret udefra,

                                                                          her er vi midt i hvad det handler om," Lone KŸhlmann

                                                                                                         om litteraturen fra de varme lande.

ALOA’s litteraturpris til Marjane Satrapi fra Iran
 
Årets ALOA-pris går til
Marjane Satrapi, Iran – for Persepolis, min iranske barndom, en enestående beretning om et middelklassebarns opvækst i først et shahstyret verdsligt diktatur og derefter et shiamuslimsk præstediktatur, skildret i form af en sort-hvid tegneserie med tegninger af på éngang naivistisk og samtidig høj ikonografisk billedføring. En væsentlig side er bogens skildring af børns evne til at bevare sig selv intakte trods voksnes markante indoktrineringsforsøg. Et fænomen der kendetegner undertrykte samfund, og som her får endnu en håbgivende udformning.
Fire andre var nomineret til prisen:
Kader Abdolah, Iran – for romanen Kileskrift, der fortæller Irans historie i store strøg, mens personerne vandrer ind og ud af den – hver med deres enorme projekt for fremtiden, bl.a. en revolutionær student der flygter til Holland og skaber sig et liv dér, og hans døvsstumme far som med sin helt suveræne virkelighedsopfattelse kæmper sin egen kamp for frihed og retfærdighed. Abdolah balancerer suverænt mellem det patetiske, det komiske, det mytiske og det alt for dagligdags i sin beskrivelse af en moderne flygtnings overvældende bagage.
Santiago Gamboa, Colombia – for Bedragerne, en befriende løssluppen skælmeroman der udspiller sig i Frankrig, USA og Kina. Vellykket parodi på den moderne agent- og spændingsroman gennem et ækvilibristisk overdrevet og overraskende plot. Persontegningen er skitseagtig og karikeret, med mænd der er usædvanlig selvovervurderende og uden klar dømmekraft, og kvinder som overgår mændene i kynisme og beslutsomhed i deres bedrageriske adfærd. Det er en historie hvor alle snyder alle, fortalt med overstadig humor. 
Azar Nafisi, Iran – for At læse Lolita i Teheran, en erindringsbog fra den iranske revolution, som betegner den sekulære ’verdens’ endeligt og starten på præstestyrets kvælningsforsøg af frie kvinders levevis: En gruppe kvinder kæmper for at holde fast i vestlig litteratur og dermed holde deres identitet som følende og tænkende væsner intakt. Sjældent er der givet så stærkt et udtryk for den voldsomme undertrykkelse som intellektuelle kvinder har været udsat for i en mandsdomineret religionsfanatisme. Vigtigheden af at afvise ekstremismens afskyelige kvælning af fri tankegang og den lige så frygtindgydende trang til medløberi for at overleve får et markant signal i denne bog.
Marjane Satrapi, Iran – for Persepolis, min iranske barndom, en enestående beretning om et middelklassebarns opvækst i først et shahstyret verdsligt diktatur og derefter et shiamuslimsk præstediktatur, skildret i form af en sort-hvid tegneserie med tegninger af på éngang naivistisk og samtidig høj ikonografisk billedføring. En væsentlig side er bogens skildring af børns evne til at bevare sig selv intakte trods voksnes markante indoktrineringsforsøg. Et fænomen der kendetegner undertrykte samfund, og som her får endnu en håbgivende udformning.
Assef Soltanzadeh, Afghanistan – for novellesamlingen Mennesker på flugt, hvori den indre smerte og det ydre kaos, som hans krigsramte personer lever med, omsættes til skønhed og orden. Her er en dyb indsigt i voldens anatomi og i stammesamfundets dynamik med de utallige former for bundethed og indbyrdes afhængighed. Kontrasterne i dette univers – f.eks idylliske barndomserindringer der sprænges af krigen – lokker læseren helt ind i personerne så man rystes for altid. Få forfattere har som Soltanzadeh kunnet kommunikere hvordan en verden går i stykker, og hvor dybt involverede alle er i denne ødelæggelse.
Det er slående at der atter mangler afrikanske forfattere imellem de nominerede – simpelthen på grund af manglende oversættelser i disse år! Derimod kommer omsider Mellemøsten stærkt, og meget mere er på vej i år.
Prisen tildeles forfattere fra Afrika, Asien og Latinamerika – dog ikke bestseller-forfattere og nobelpristagere – for en bog udgivet på dansk. Formålet er at gøre opmærksom på læseværdige, fascinerende, spændende, indsigtsfulde bøger som alligevel er tilbøjelige til at forsvinde i mængden af årets nye bøger, blot fordi deres forfattere ikke hører til ”vores egne”!
Priskomiteen bestod af Arthur Krasilnikoff, Jens Lohmann, Marianne Madelung og Marianne Østergaard. Prisuddelingen sker takket være tilskud fra Center for Kultur og Udvikling.
Prisen er siden 1993 blevet tildelt Eduardo Galeano (Uruguay), Bao Ninh (Vietnam), Abdulrazak Gurnah(Zanzibar/Tanzania), Rohinton Mistry (Indien), Amin Maalouf (Libanon), Edwidge Danticat (Haiti), Mia Couto (Mozambique), Ariel Dorfman (Chile), Atiq Rahimi (Afghanistan) og Galsan Tschinag(Tuva/Mongoliet).