Opdateret december 2004
Der tages forbehold for oplysninger om udgaver mm.
Se i øvrigt www.bogguide.dk hvor bøgerne også kan bestilles

Uganda

Moses Isegawa
Abessinske krøniker – Abessijnse kronieken (1998)
Mugezi vokser op i en landsby hos sin bedstefar og dennes søster der er jordemoder. Som hendes assistent lærer drengen om forløsningens teknik, omverdenens forunderlighed og den fysiske kærligheds veje og vildveje. En moderne familiesaga med rødder flere hundreder af år tilbage i kontinentets omtumlede historie, spundet ud mellem myter og mysticisme og det moderne livs rationalitet.
Ovs.: Hans Christian Fink. Rosinante, 2000. 591 s. ISBN 87-7357-455-4.

Okot p’Bitek
Lawinos sang. En klagesang – Song of Lawino (1966)
Forfatteren blev internationalt kendt med denne fortælling som er ét langt digt af stor poetisk styrke, oprindeligt skrevet på hans modersmål acholi. Lawino er utilfreds med sin europæiserede mand, hun kritiserer hans nye vaner og leverer et blændende forsvar for de traditionelle afrikanske kulturværdier.
Ovs: Jørgen Sonne. Munksgaard, 1970. (Ny Litteratur). 214 s., ill. ISBN 8716003063.