Lidt om udvalgte forfattere

Litteratur fra Sydøstasien er så godt som ukendt i Danmark, mens indisk litteratur er blevet ret populær i de senere år. Dog er stort set al den indiske litteratur vi får oversat, skrevet af forfattere som lever i Nordamerika eller England.
De sydøstasiatiske landes litteratur er lige så gammel, omfattende og mangfoldig på temaer og genrer som den danske, men bl.a. af sproglige grunde findes kun nogle få romaner og noveller oversat. I anledning af Images of Asia udgives Ansigter: Sydøstasien fortæller - en samling noveller fra hele området, som vil give en bred, repræsentativ introduktion til denne mangfoldighed og forhåbentlig vække appetit på mere (Forlaget Hjulet). I den forbindelse inviteres 4 forfattere til Danmark: Lakambini Sitoy fra Filippinerne, Ho Anh Thai fra Vietnam, Chart Korbjitti fra Thailand - og Rendra som er Indonesiens mest fremtrædende digter og dramatiker.
Desuden udgiver Vagn Plenge en samling oversættelser af og artikler om Sydøstasiatisk litteratur under titlen Hjerteslag: Sydøstasiatisk litteratur i glimt (Hjulet)

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Læs nedenfor om enkelte forfattere.

 

 

 

Forfatterne


Anita Nair er født i Kerala, opvokset i Chennai (Madras) og i dag bosiddende i Bangalore med sin mand og søn. Hun har en B.A. i engelsk sprog og litteratur og har arbejdet som journalist og tekstforfatter. I modsætning til så mange andre indiske forfattere med succes i Vesten ikke blot bor hun i Indien, men udgiver også først sine bøger her. Hendes forfatterkarriere tog fart i begyndelsen af 1990erne med noveller og artikler offentliggjort i aviser og radio. Hendes første bog er novellesamlingen (1997). Derpå fulgte romanen The Better Man (2000) som også er udgivet i Europa og USA. I 2002 kom digtsamlingen , og i 2003 Where the Rain is Born - Writings about Kerala som hun har redigeret.

Damekupeen (Ladies Coupé fra 2001), Anita Nairs anden roman, er blevet en endnu større succes end den første både blandt kritikere og læsere i foreløbig 15 lande uden for Indien: fra USA til Tyrkiet, fra Polen til Portugal. Den er i 2002 udpeget som en af årets fem bedste i Indien. Romanen handler om kvinders vilkår i et mandsdomineret samfund, fortalt med stor indsigt, solidaritet og humor. Udkommer på dansk i september (Forlaget Hjulet).
www.anitanair.net



Chart Korbjitti, f. 1954 i Thailand, er en af forfatterne fra generationen der gjorde oprør imod militærstyret i 70erne, og i dag en af Thailands populæreste nulevende forfattere. Han har som få i Thailand formået at forene det højkulturelle og det folkelige. Samtidig med at han vinder litteraturpriser, sælges hans bøger i mange oplag.

Han blev født i en købmandsfamilie i Samut Sakhorn nær Bangkok. Tidligt i livet besluttede Chart sig for at blive fuldtids-forfatter og forlod en lovende karriere som taskeproducent for at hellige sig skrivningen. Det store gennembrud kom i 1981 med Dommen der indledte en ny måde at skrive samfundskritik på i Thailand. Væk var den velmenende revolutionær-romantiske litteratur der havde præget 70’erne. I stedet var Dommen både et psykologisk drama og en kraftfuld social satire af sladders og den offentlige menings betydning for den enkelte. Den blev udnævnt til "Årets Bog" af Thailands Nationale Litteraturråd.

Chart Korbjitti har siden med forskellig succes konstant forsøgt at forny sin egen skrivestil. Hans romaner spænder vidt, f.eks. den trykkende naturalistiske stil i hovedværket Dommen, en rapsodisk drukfældig munter saga som De gale hunde, Tid (2000), som læseren overværer gennem en tilskuer idet nogle unge beder fortælleren om hjælp til at opføre et skuespil om ældres følelser, og filmmanuskriptet Forført. Et fællestræk er sproget, der i alle romaner er præcist og uden den udbredte hang til poetisk vidtløftighed man ellers finder i de fleste thailanske værker. En anden rød tråd er at historierne som regel drejer sig om taberne i det sociale spil. Selvom Charts historier er rodfæstet i Thailands kulturelle og sociale forhold, er hans emner universelle.

Chart Korbjittis litterære produktion omfatter romanerne Blind vej (1980), Dommen (1981), En ordinær historie (1983), En rådden hund flyder forbi (1987), De gale hunde (1988), Tid (1993), En rapport til Statsministeriet (1996) og Forført (2000), samt novellesamlingerne Vejen mod sejr (1979), Den personlige kniv (1984), Pyt med det-byen (1989). Flere af disse er oversat til engelsk, bl.a. Dommen (The Judgement), De gale hunde og Tid (Time).



Ho Anh Thai, f. 1960 i Hanoi, M.A. i Internationale Studier og Ph.D. i Orientalsk Kultur, diplomat, redaktør af det vietnamesiske udenrigsministeriums "International Affairs Review", generalsekretær for Hanoi Writers' Association. Thai var ansat ved Vietnams ambassader i Indien og Iran i begyndelsen af 1990erne.

I de sidste fem år har Thai deltaget i konferencer, festivaler mv i Nordamerika, Australien og Sverige i sin egenskab af skønlitterær forfatter. Af hans mere end 20 bøger findes følgende oversat: Behind the Red Mist (noveller) The Women on the Island (roman, også på fransk), samt Aventures en Inde. Thai har desuden redigeret Love after War: Anthology of Vietnamese Contemporary Short Stories og Legend of the Phoenix and other Stories from Vietnam. Han er tildelt flere litteraturpriser i Vietnam; den seneste (i 2001) afslog han dog at modtage.



Lakambini A. Sitoy, f. 1969 i Dumaguete City i det sydlige Filippinerne, bachelor i biologi og masters i "creative writing", kulturredaktør og columnist ved Manila Times. Hun har vundet Philippines Free Press Award i 1994, seks priser i den årlige Don Carlos Palanca Memorial Award siden 1995 og Manila Critics' Circle National Book Award for novellesamlingen Mens Rea and Other Stories (1998) i 1999. Hendes noveller er trykt i forskellige magasiner og antologier i Filippinerne, USA, Finland og Frankrig.



Rendra, f. 1935 på Java, i en katolsk familie, regnes for Indonesiens største nulevende digter og betydeligste dramatiker og har også har vundet udbredt anerkendelse udenfor, især i USA, Holland og Australien. Han har en udadvendt, sprudlende vitalitet; meget af hans digtning er, som det er blevet sagt, "karakteriseret ved en udpræget maskulinitet" og er "snarere beregnet på et publikum end som ord på en side der skal læses i enrum".

Rendras første digtsamling, Ballada orang-orang tertjinta (De elskendes ballader), udkom i 1957, og samme år udnævnte Det Nationale Kulturråd ham til en af landets bedste digtere for 1955-56. Hans anden digtsamling, Empat kumpulan sadjak (Fire samlinger af vers) fra 1961, indeholder en bevægende lyrisk del om hans første giftermål i 1959. Derefter viste Rendra voksende interesse for skuespillet, og 1964-67 studerede han ved American Academy of Dramatic Art i New York. Medvirkende hertil var givetvis at hans bøger var blevet forbudt fordi han ikke ville tilslutte sig LEKRA, præsident Sukarnos organisation for kultur, og dermed regimets retningslinjer for bl.a. forfatterne. Efter Sukarnos fald fik de yngre forfattere en chance for at gøre sig gældende, med den nyligt hjemvendte Rendra som en af de første. Hans efterfølgende fine originale produktioner har haft stor indflydelse på moderne indonesisk teater. Hans skuespil indeholder kritik af korruption, politisk undertrykkelse og miljø-ødelæggelser. I 1971 udkom hans tredje digtsamling, Blues untuk Bonnie (Blues for Bonnie), og i 1972 den fjerde, Sadjak-sadjak sepatu tua (De gamle skos sange). Rendra konverterede til islam i 1971 og afskaffede samtidig sine fornavne (Willibrordus Surendra).

I de følgende år stod Rendra for en række spektakulære aktioner og optrædener med forbindelse til hans "Oprørets filosofi", en kritik af den korrumperede modernitet. I 1978 undslap han et attentatforsøg på en offentlig scene, var fængslet i en periode anklaget for undergravende virksomhed og fik forbud imod offentlig optræden, og i de følgende år var han fængslet flere gange og ofte indkaldt til forhør. Først i 1985 optrådte han igen, efter syv år, med en oplæsning af egne digte (for 5000 tilhørere). I 1998 var han rådgiver for en præsidentkandidat; han afviste mange folkelige opfordringer om selv at stille op - "for at kunne tale frit, uden at være motiveret af politisk ideologi".

I engelsk oversættelse findes bl.a. det store digt-udvalg Ballads and Blues: Poems (1974) og skuespillet The Struggle of the Naga Tribe (1974).

HJEM